| FORSIDEbbbbProfil bbbbErhvervsastrologi bbbHuman Resources bbbErhvervsastrologisk litteratur Analyser bbbISBA - International Society of Business Astrologers bbbKonferencer bbbKurser bbbKontakt |
||
|
b b bb b
|
Disse er følgende:
I en astrologisk årsprognose, er det således, at der er visse felter - eller huse, som det hedder i det astrologiske fagsprog - der er aktiverede. Disse aktiverede felter fortæller en virksomhed og dens beslutningstagere, inden for hvilke områder i virksomhedens regi, der skal træffes beslutninger. Man kan også tale om hvilke delområder, der er energi på i virksomhedens dagligdag. Men det er også vigtigt at understrege, at disse områder er værdineutrale. Dette skal forstås således, at de udelukkende oplyser os om, hvad man i virksomheden skal koncentrere sig om for at følge den rytme, der er i horoskopet, og dermed i virksomhedens udviklingsproces. Det er først, når vi i selve analysen gennemgår de permanente aspekter, og dernæst den tidsmæssige fokus, at vi begynder at beskæftige os med, hvilke betingelser, man har at agere under inden for de pågældende områder. Aktiverede felter 2004 Man bør i Skandinavisk
Tobakskompagni koncentrere sig om følgende områder i 2004: Ovennævnte er felter, der kræver en god del opmærksomhed fra virksomhedens side. Og de er jo alle store områder i enhver virksomheds dagligdag. Det er vigtigt at understrege, at når eller hvis der skal omstruktureres inden for de nævnte områder, skal det naturligvis være i de kortvarige perioder, hvor der aktiveres positive aspekter. Men mere herom senere i den specifikke del af analysen, der koncentrerer sig om den tidsmæssige fokus. De permanente aspekter I den følgende analyse vil jeg kun medtage progressive aspekter samt større transitter. De aspekter, der uden sammenligning så afgjort er de vigtigste, er de permanente aspekter. Det er dem, der først og fremmest sætter dagsordenenen. De permanente aspekter er operative i et givent horoskop hele året igennem. Deraf ordet permanent. Så lad os se lidt på disse. Jeg vil i det følgende ganske kort opsummere, af hensyn til læsere med astrologisk basisviden, hvilke aspekter der er tale om. Har man lidt kendskab til astrologi, vil man få et større udbytte af analysen, når man kan følge med i de mere tekniske detaljer, og selvfølgelig også herigennem lære noget. Men selvfølgelig vil analysen være forståelig uden denne indsigt, da bogen jo netop er skrevet for lægfolk. Positive permanente
aspekter: Spændingsbetonede
permanente aspekter: Endvidere kan jeg, igen til de astrologisk kyndige, oplyse, at jeg arbejder med en orbis på 2½ grad, før aspektet bliver eksakt. Her begynder det erfaringsmæssigt for mit vedkommende at virke, hvilket det fortsætter med indtil en ½ grad efter, at det har passeret den eksakte position. Tolkning af de permanente aspekter Når jeg anvender problemløsningsmodellen,
begynder jeg altid min gennemgang af denne vigtigste del af analysen med
en beskrivelse af de spændingsbetonede indflydelser. Naturligvis ikke,
fordi jeg ønsker at starte med det såkaldte negative, men igen erfaringsmæssigt,
fordi det er således, at de spændingsbetonede aspekter skal virke, eller
vil virke. Der er ikke rigtigt nogen vej udenom. Yderligere er det, igen
erfaringsmæssigt, således, at de spændingsbetonede aspekter er dem, klienterne
er mest opmærksomme på. Hvor de har energien koncentreret. De positive
indflydelser - det, der lykkes - tager man ofte som en selvfølge, eller
som noget, der i hvert fald ikke er så opmærksomhedskrævende som spændingsaspekterne,
der jo i første række vurderes som indeholdende problemerne. Ledelsesmæssige problemer Vi så allerede, da
vi gennemgik strukturanalysen, at de ledelsesmæssige forhold i Skandinavisk
Tobakskompagni ikke havde de bedste betingelser at agere under. Ikke desto
mindre er der, eller var der, ressourcer at trække på. Dette gør sig også
gældende i denne årsprognose for 2004, som vi i det følgende skal se på.
Men år 2004 fortæller med al tydelighed ledelsen, at uanset det kommer
til at koste i magtkampe og udskiftninger i toppen af Skandinavisk Tobakskompagni,
skal der ændres radikalt på den ledelsesform, man hidtil har betjent sig
af. Dette uanset, hvilke beslutninger der er truffet på et tidligere tidspunkt.
Er man ikke selv i stand hertil, kan man være helt sikker på, at omverdenen
vil gøre det for en. Et eksempel kunne være, at offentligheden får kendskab
til vilkår, der ikke tidligere har været tilgængelige for menigmand, og
som tvinger ledelsen ud i nytænkning om ikke mindst mere åbenhed i virksomheden.
Det bedste råd til en virksomhed med disse aspekter er, at de selv, helst
inden indflydelserne gør sig gældende, sørger for at rydde op. Det er
jo altid rarest selv at være dem, der styrer udviklingen, i stedet for
at blive tvunget til det af omverdenen. Man har altid to muligheder, når
disse lidt mere rabiate aspekter optræder på arenaen. Den ene - og så
afgjort den mest anbefalelsesværdige - er, at man som nævnt ovenfor selv
tager fat, hvor skoen trykker. Den anden er den mere ubehagelige - i hvert
fald i sidste ende - og det er den, der betyder, at man forsøger at opretholde
status quo, altså en uændret situation, hvor man ikke ønsker forandringer,
men vil bibeholde den gamle model, der faktisk nu mere eller mindre er
udtjent. Men ingen tvivl om, at det kan blive en proces, der også internt
kommer til at give problemer, følen hinanden på tænderne inden for de
respektive ansvarsområder, hvorfor man heller ikke har mulighed for at
vide noget om, hvorledes slutresultatet vil blive. Det afhænger i stor
udstrækning af, hvad der foregår internt i virksomheden på dette tidspunkt,
og det er jo oplysninger, som vi ikke har. En anden ting, som
virksomhedens beslutningstagere skal gøre sig klart, er, at den omstruktureringsproces,
der er behov for, også skal involvere udviklingsbetonede potentialer,
der eventuelt ikke er anvendt tidligere, samt nye tiltag omkring den interne
kommunikation. Det vil sige, alt omkring arbejdsmetoder, rutiner, ansvarsområder
og lignende i produktionsprocessen og i forbindelse med medarbejdernes
vilkår. De sidste problemområder, jeg vil nævne i relation til spændingsaspekterne,
dækker flere forskellige områder i horoskopet. Ikke så lidt at tage fat på. Men lad os nu se, hvad der eventuelt kan gøres i den forbindelse. Og man har ressourcer at trække på i denne omstruktureringsproces. Endog fra flere leder og kanter via de positive permanente aspekter, der står som et tilbud med hensyn til at slå ind på nye veje, og dermed komme videre på måske helt andre præmisser end tidligere. Men - først skal man se problemerne i øjnene og forsøge at arbejde med dem. Ledelsesmæssige ressourcer Fem af de vigtigste
områder i år 2004 i forbindelse med strukturændringer i Skandinavisk Tobakskompagni
er følgende: Det er i første række inden for nævnte områder, at ressourcerne er lokaliserede. Og det er jo også betragtelige områder at kunne agere indenfor. Ydermere er det jo nogle af de områder, der også berøres af spændingsaspekterne. Det må siges at være helt fremragende, da det betyder, at når man har foretaget de dybtgående ændringer af strukturel karakter, så har man disse positive aspekter at trække på i forbindelse med opbygningen af helt nye vilkår inden for samtlige områder. Når vi eksempelvis ser på fusioner og samarbejdsrelationer - altså punkt a - kunne det muligvis indebære, at man i organisationen overvejede, at indgå i en eller anden form for større og mere gennemgribende ændring i forbindelse med hele selskabskonstruktionen. En sådan ændring kunne i så fald også betyde, at man benyttede helt nye former for intern kommunikation i virksomheden. Altså, at man omlagde produktionsvilkårene radikalt. Muligvis til mere synlighed i det daglige. Både, når vi taler om medarbejdernes indsigt i de eksisterende vilkår, og - hvad der måske er langt mere nødvendigt, at produktionsprocessen også blev synlig for offentligheden - altså brugerne/kundegrupperne. Den interne kommunikation hører jo sammen med virksomhedskulturen og human resources områderne, så man kan roligt sige, at en sådan beslutning i hvert fald ville resultere i gennemgribende strukturændringer, som muligvis også på længere sigt ville medføre, at hele den overordnede målsætning begyndte at bevæge sig i en, for denne virksomhed, helt ny retning. Den interne kommunikation i Skandinavisk Tobakskompagni er ikke det mest synlige område i horoskopet, og dermed i organisationen, hvilket vi også fik et indblik i i relation til strukturanalysen. Men det er meget vigtigt at understrege, at i 2004 er der i virksomhedens horoskop særdeles positive aspekter tilstede for indgåelse af strategiske alliancer, nye samarbejdsrelationer og også for den interne kommunikationsproces. Ikke mindst i forhold til, at Skandinavisk Tobakskompagni kan forsøge at udnytte skjulte eller endnu ikke afdækkede, men tilgængelige områder i horoskopet, der netop beskæftiger sig med dette delområde. Det vil altså sige, at man nu kan bruge disse energier på en positiv måde. Det er jo altid det, der er det mest ønskværdige. Endnu vigtigere er det i denne sammenhæng, at disse nye interne kommunikationsformer er nøje forbundet med den nye overordnede målsætning i Skandinavisk Tobakskompagni, så det er altså ikke småjusteringer, vi her taler om, men givet større og mere væsentlige tiltag. Jeg var tidligere inde på, at der i forbindelse med spændingsaspekterne helt givet ville blive tale om ret så voldsomme magtkampe i forbindelse med indførelsen af en ny overordnet strategi for virksomheden. Dette mener jeg naturligvis stadigvæk, men jeg vil dog også her tilføje, at disse et meget langt stykke hen ad vejen tilføres masser af energi fra de positive aspekter, især når vi taler om punkt d og e, samt hvad jeg allerede har gennemgået i ovennævnte. Så det behøver altså ikke at ende med, at virksomheden på nogen måde bliver pulveriseret, grundet i disse helt klare - set fra astrologens bord - interne uoverensstemmelser. Salgsstrategi,
den lærende organisation og idéudvikling Virksomhedskultur
- Human Resources I det følgende vil vi ikke desto mindre igen ultrakort se på, hvorledes den tidsmæssige faktor er af overmåde stor betydning i relation til implementeringen. Det er jo disse kortvarige aspekter, der afgør, hvornår der skal sættes ind på et givent område, med behørig respekt for de permanente aspekter, der er og bliver de vigtigste. Tidsmæssig fokus Januar 2004 § 1 positivt aspekt. (Progressiv Måne i sekstil til Neptun) § 1 spændingsaspekt. (Transit Saturn i konjunktion med Mars den sidste uge i januar) Det positive aspekt
aktiverer følgende tegn og huse i henholdsvis Radix og det progressive
horoskop: Skorpionen og Fiskens tegn. 6, 8. og 12. hus. Astrologi handler
som sagt meget om timing i beslutningsprocessen. Dette kan næsten ikke
understreges for tit. Derfor er det jo også temmelig indlysende, at når
der, som her, optræder et positivt aspekt i horoskopet, skal man handle
inden for de områder i virksomhedens dagligdag, som aspektet refererer
til. Det vil i dette tilfælde sige, at der skal igangsættes aktiviteter,
omstruktureres eller rationaliseres inden for følgende domæner: Det, der især vil være interessant af ovennævnte områder, set i relation til de permanente indflydelser for Skandinavisk Tobakskompagni's vedkommende, er naturligvis den interne kommunikationsproces. Sætter virksomheden ind her, vil de også ofte kunne involvere de øvrige områder. Det vil under alle omstændigheder være her, der er ressourcer at trække på. Vælger man at igangsætte aktiviteterne den sidste uge i januar, skal man indstille sig på, at det kan blive lidt vanskeligere her, fordi man sandsynligvis ikke undgår visse magtkampe i denne uges tid, hvilket jo også var en af ingredienserne i forbindelse med de permanente aspekter. Ofte støder jeg også på det spørgsmål fra mine klienter, om de nødvendigvis skal sørge for, at alle de beslutninger, der er mulighed for at effektuere i en given periode, også skal være tilendebragt inden aspektet, i dette tilfælde inden udløbet af januar, er ude af sin virkning. Således er det naturligvis ikke. Det vigtigste, når man beskæftiger sig med astrologi, er, at man påbegynder at føre beslutningerne ud i livet på et tidspunkt, hvor indflydelserne er positive. En sådan handling bærer også fremover denne positive energi i sig. Naturligvis har man ikke mulighed for eksempelvis at iværksætte gennemgribende omstruktureringer vedrørende den daglige arbejdsproces, den interne kommunikation og få ændret måske mange og væsentlige vilkår på en måned. Det kræver langt mere tid. Lad os ikke glemme de øvrige delområder i virksomhedens dagligdag, der yderligere aktiveres, og som man måske også tager fat på. Primo Februar 2004 - 1. April 2004 1 positivt aspekt.
Denne akse i horoskopet
er fortrinsvis orienteret mod to delområder i en organisation. Disse er
følgende: Det ville måske være en naturlig følge af de tiltag, der var taget i januar måned, at man fortsatte de bestræbelser, der her er igangsat og yderligere forsøgte at tegne billedet fremover af en helt ny strategi og overordnet målsætning i virksomheden. Ikke mindst set i lyset af de permanente spændingsaspekter, der jo mere end tydeligt indikerede, at man nu er tvunget til at tænke i helt nye baner. De ændringer, der desuden gennem de positive permanente aspekter kunne være tilstede i relation også til virksomhedskultur og domicil, kunne man også med et godt resultat begynde at tage hul på i denne periode. 1. April 2004 - 1. juli 2004 1 positivt aspekt. 2 spændingsaspekter.
Det positive aspekt
berører samme delområder i horoskopet, som nævnt i det foregående afsnit.
De to spændingsbetonede indflydelser kan relateres til følgende: Det positive aspekt giver som nævnt fortsat mulighed for at ændre på den overordnede og langsigtede strategi, ja, det mere end indbyder til det, ligeledes har vilkårene omkring virksomhedskultur og domicil de allerbedste chancer for nu at blive transformeret til noget mere frugtbart end tidligere. Denne periode vil være vanskeligere end den foregående, grundet de to spændingsbetonede indflydelser. De områder, spændingsaspekterne berører, vil kræve nytænkning af virksomhedsledelsen. Nytænkning grundet i problemer, der kan resultere i, at den overordnede målsætning, domicil og virksomhedskultur nu skal ændres forårsaget af disse problematiske forhold. Men da der fortsat er ressourcer at trække på, burde det være ændringer, der trods alt er gennemførlige. Der kan dog opstå problemer med implementeringen i relation til de beslutninger, der eventuelt er truffet i den periode, der er gået forud. En anden mulighed er dog også tilstede. Nemlig den, der betyder, at der på grund af eventuelle fusioner, nye samarbejdsrelationer og beslægtede beslutninger, bliver behov for ændringer i lederstrategi, virksomhedskultur og human resources området. Meget i den forbindelse afhænger naturligvis af, hvilke planer og muligheder der er tilstede i virksomheden på dette tidspunkt, og hvad disse afføder af beslutningstiltag. 1.Juli 2004 - Primo August 2004 1 positivt aspekt:
1 spændingsaspekt:
Dette er en noget turbulent tid, men også en meget tvetydig tid, fordi aspekterne er så modsatrettede, som tilfældet er. Men på trods af, at der både er et spændingsaspekt og et positivt aspekt tilstede, vil jeg dog i denne periode vurdere spændingsaspektet som det, der har størst gennemslagskraft. Derfor vil jeg også betragte det positive aspekt, som indeholdende de ressourcer, man i virksomheden har at trække på, når man har taget højde for eller erfaret spændingsaspektets indflydelse. Spændingsaspektet
berører følgende områder i organisationen: Spændingsaspektet er som nævnt særdeles turbulent, hvilket kan betyde, at samtlige af ovennævnte delområder i virksomheden vil påvirkes af en uforudsigelig og vanskelig definerbar negativ energi - problemer, der kommer som "lyn fra en klar himmel". På den positive side er spændingsaspekter jo også udviklingsaspekter, så man bør måske slippe tøjlerne løs i relation til ovennævnte felter, uden dog at implementere de nye tiltag før på et senere tidspunkt. Men dette meget energiladede aspekt kan sagtens give anledning til helt nye indfald og idéer, som senere kan vise sig anvendelige. Jo mere utraditionel man tør være, desto bedre. Det handler kort sagt om løse tøjler. Der er derimod et andet område, hvor man kan planlægge med et længere sigte for øje, grundet i det positive aspekt, men man skal fortsat være forsigtig grundet i det stærke spændingsaspekt. Det positive aspekt
berører følgende: Man kan tackle begge indflydelser på en hensigtsmæssig måde ved at man i relation til de nye tiltag, der viser sig i forbindelse med ovennævnte spænding, kan overveje senere i efteråret at realisere vilkår, der beskæftiger sig med den overordnede strategi og fortsat alle spørgsmål i forbindelse med logistik. Ser vi på det enkelte transitaspekt, der udelukkende er operativt de første 3 uger i juli, ville en sådan periode nok være den, der giver anledning til at igangsætte disse nye tanker og begyndende tiltag. Primo August 2004 - Medio Oktober 2004 3 kortvarige aspekter
1 spændingsaspekt:
2 transitaspekter
af spændingsbetonet karakter. Det, jeg i det foregående
har gennemgået med hensyn til spændingsaspektet til planeten Uranus, står
altså fortsat til troende i denne periode. Hvilket betyder uro, uforudsigelige
hændelser, omstruktureringer, der mere eller mindre kommer som et lyn
fra en klar himmel. Læs venligst den foregående tekst vedrørende dette
noget turbulente aspekt. Men på samme tid, er der altså nu to særdeles
positive aspekter tilstede af progressiv karakter. Især det ene af disse
aspekter har sædvanligvis som konsekvens, at en virksomhed - i dette tilfælde
Skandinavisk Tobakskompagni - bevæger sig ind i en form for ny epoke inden
for de områder, hvor aspektet er operativt. I dette tilfælde drejer det
sig om følgende: Det andet positive
aspekt er stærkt forbundet med: Jeg vil nok tolke disse meget modstridende påvirkninger sådan, at man fortsat i denne periode skal holde sig til en lidt ad hoc-præget strategi. Man skal ikke forsøge at bringe de fremtidige overordnede mål ind i faste og strukturerede baner. Som nævnt også tidligere, det lader sig ganske enkelt ikke gøre. Der vil hele tiden, omkring lovgivningsmæssige vilkår, udlandsaktiviteter, IT-strategi, og de nye idéer, der udvikles, være forhold, der forandrer sig fra den ene dag til den anden. Man skal dog ikke af den årsag lade sig forlede til at ligge på den lade side. Men hele tiden fortsætte med videreudvikling inden for de domæner, hvor der er ressourcer at trække på. Hvilket meget vel kan betyde, at den nye epoke med de tiltag, der ligger i aspekterne, vil indvarsles omkring august/september måned. Tvinges man til at træffe større og mere gennemgribende beslutninger i denne periode, især omkring den overordnede strategi, fusioner, nye samarbejdsrelationer og økonomiske vilkår, bør man undgå de sidste to uger i september og de to første i oktober, hvor transitaspekterne er operative. Medio Oktober 2004 - 1. December 2004 Dette er den eneste
periode i denne årsprognose, hvor der udelukkende er spændingsbetonede
aspekter tilstede. Det drejer sig om følgende: De to transitaspekter fra den forrige periode er fortsat operative helt frem til den 1. december. Transit Saturn i opposition til Saturn samt transit Saturn i kvadrat til Venus. Normalt råder jeg
mine klienter til i en periode, hvor der udelukkende aktiveres spændingsbetonede
aspekter, at holde en lav profil. Det er en periode, der appellerer til
det introverte, det reflekterende og filosofiske. Det er ikke en tid,
der skal anvendes til at igangsætte større initiativer. Det er tiden ganske
enkelt ikke til. Nu beskæftiger vi os jo her med en virksomhed, hvor tingene
stiller sig lidt anderledes. En virksomhed kan ikke ligge stille i 1½
måned uden at træffe i hvert fald nogle beslutninger. Men ikke desto mindre
gælder ovenstående regel stadig - så vidt muligt. Alle vigtigere beslutninger
skal bestemt udsættes. De oplysninger, man får om aspekterne, kan derimod
anvendes på en anden måde end til handling. Lad os først se på, hvilke
områder disse spændingsaspekter berører. Disse er følgende: Så langt så godt. Her er det på sin plads at repetere, at når en virksomheds beslutningstagere får udarbejdet en strategiplan, udarbejdes denne sædvanligvis for mindst 2 år ad gangen. Dette betyder naturligvis, at man mange måneder før disse spændings-aspekter optræder på arenaen, er bekendt med dem. Dette har selvfølgelig også som konsekvens, at man har mulighed for, inden aspekterne udløses, at træffe sine forholdsregler vedrørende de områder, der her belastes. Det er jo mere eller mindre essensen i enhver form for strategi. Ikke mindst, når vi taler om strategi på astrologisk basis. Som det jo vil være klart for enhver, er det netop her, at astrologien har sin berettigelse. Hvem vil være i stand til at fortælle en virksomhed, at der skal regnes med problemer inden for ovennævnte områder i denne periode, samt at det er et tidsrum inden for hvilket, man under ingen omstændigheder skal sætte ind med aktiviteter. Nej vel!? Mig bekendt, er vi de eneste, der besidder disse evner/muligheder. Jeg vil ikke gennemgå samtlige aspekter, da det vil blive alt for omfattende, blot vil jeg her fremhæve, at man inden for samtlige områder skal klargøre et beredskab til at imødekomme problemerne. Det er en af måderne, hvorpå man kan forsøge at gardere sig. Det, man her skal bruge en astrologisk analyse til, er at afbøde de værste virkninger. December 2004 Dette er en måned,
hvor der er lidt mere hjælp at hente, end tilfældet har været i de forudgående
uger. De to spændingsaspekter fra perioden medio oktober og frem til 1.
december er fortsat aktive også i december måned. Men der støder dog et
meget stærkt positivt aspekt til her ved årets udgang, som hjælper og
støtter ikke så lidt med henblik på måske nu at komme igennem - i det
små i det mindste - med nye og mere befordrende tiltag. Det nye aspekt
er nedennævnte: Saturns positive aspekt
berører følgende: Disse meget forskelligartede aspekter betyder, at man fortsat skal regne med problemer, der hvor spændingsaspekterne er operative, men man kan nu også begynde at tænke langsigtet og implementere nye tiltag inden for ovennævnte felter. Den langsigtede strategi er først og fremmest den, planeten Saturn beskæftiger sig med. Og i dette tilfælde er det langsigtet strategi inden for de områder, hvor Saturn i dette individuelle horoskop hersker, hvilket vi så i førnævnte. Karen Boesen har i 5½ år studeret statskundskab & psykologi på KU & RUC. Exam. Art.
|
|
|
Karen
Boesen, Erhvervsastrologisk rådgivning, Frederikssundsvej 128 C,
2700 Brønshøj, Telefon 38 28 73 76
|
||