|
b b bb b
|
| AMAGERBANKEN
© Karen Boesen |
AMAGERBANKEN – medio januar 2010/januar 2011
På verdensplan har vi de sidste par år oplevet en økonomisk krise, som vi skal
mange år tilbage for at finde lighedspunkter til. Ikke mindst har den danske bankverden
været i en situation, hvor der har været behov for støtte fra de danske skatteydere
i form af diverse bankpakker.
En af de banker, der har haft problemer med at videreføre sin virksomhed ved egen hjælp,
har været Amagerbanken, som jeg i form af en kort artikel vil beskæftige mig med i
det følgende.
En virksomhedsanalyse vil typisk andrage 40 – 50 sider, samt ikke mindst adskillige personlige
samtaler i årets løb.
Naturligvis er denne analyse baseret på erhvervsastrologien, som er min metier, hvorfor
den tager sit udgangspunkt i Amagerbankens erhvervshoroskop. Et sådant opstilles på
basis af bankens etableringsdata. Det vil sige etableringsdato, årstal, sted og tidspunkt
på døgnet. Sidstnævnte, tidspunktet, er naturligvis altid svært at få
kendskab til, da banken er etableret den 9. maj 1903 i Kastrup, og man må formode, at de
personer, der har haft deltaget på dette tidspunkt, er afgået ved døden. Derfor
har jeg valgt at opstille analysen for kl. 12,00 middag, hvilket sandsynligvis ikke er et helt
præcist tidspunkt, men jeg vil dog alligevel formode, at dette ligger i løbet af
formiddagen, hvorfor planeterne ikke har rykket sig mange grader. Dog skal det her tilføjes,
at en forskydning af etableringstidspunktet kan flytte begivenhederne 2 – 3 måneder,
hvilket man bør holde sig in mende, når man vurderer præcisionen af de kommende
indflydelser.
BANKENS ASTROLOGISKE BILLEDE ANNO 2010
Da jeg i december 2009 opstillede bankens horoskop, skal jeg gerne indrømme, at håret
rejste sig på hovedet af mig. Jeg har beskæftiget mig med astrologi i snart 40 år,
herunder erhvervsastrologi professionelt i mere end 25, og sjældent har jeg set et horoskop,
der har været så belastet som dette.
På den anden side, kan det måske ikke undre. Jeg burde blive mere forbavset, hvis
dette ikke var tilfældet, da vi jo alle fra pressen ved, at Amagerbanken var i store vanskeligheder,
og sandsynligvis ville dreje nøglen om, hvis de ikke fik del i bankpakke 2, som jeg senere
skal kommentere.
Belastede sektorer i bankens analyse.
De indflydelser, der på et overordnet plan, er Amagerbanken til del i denne årsprognose,
er uden undtagelse spændingsbetonede. Jeg undgår altid betegnelsen negative, fordi
problemer jo også kan være sporen til, at en virksomhed udvikler sig i en helt ny
retning, med en deraf følgende gevinst på længere sigt.
Men jeg vil også være så ærlig at sige, at aspekter af denne type peger
på problemer, der kan tage livet af mange forehavender, der ikke er voldsomt velkonsoliderede.
Især kan dette gøre sig gældende i dette tilfælde, fordi 3⁄4 af
indflydelserne beskæftiger sig med økonomi og indtjening, hvilket jo er centrale
områder i alle virksomheder, men som for en bank hører til kerneydelserne.
Nedenfor vil jeg kort nævne de felter, indenfor hvilke det er anbefalelsesværdigt
for Amagerbankens ledelse at ændre på de strategier, som man betjener sig af.
1) Ledelsesstrategi
2) Strategi for indtjening/økonomi og dermed udlån/indlån
3) Intern kommunikation. Indeholder spørgsmål, der
knytter an til medarbejdervilkår, arbejdsmetoder, rutiner, ansættelsesvilkår
etc.
4) Partnerskab – og samarbejdsrelationer.
5) Konkurrencevilkår, der indeholder metoder, der måske
ikke helt tåler at se dagens ly.
6) Kommunikationsstrategi. Hvilke oplysninger kommer der fra bankens
ledelse, og hvorledes bliver banken omtalt i medierne.
Jeg føler næsten, at jeg kan fortsætte med at remse felter op, som kræver,
at ledelsen i Amagerbanken virkelig tager sig sammen, men jeg vil dog konkludere, at der ganske
enkelt ikke er nogle områder i de overordnede aspekter for bankens vedkommende, der ikke
er belastede, hvilket jo er særdeles graverende.
For den læser, der ikke er hjemme i astrologiske analyser og deres opbygning, vil jeg nævne,
at de overordnede aspekter er operative HELE det kommende år igennem og kan udløses,
når som helst.
Forstået således, at der ikke er nogen tidsmæssig ramme i denne årsprognose,
der indikerer, at problemerne omkring førnævnte vil manifestere sig på et givent
tidspunkt.
Jeg fristes næsten til at sige, at man burde have ladet banken lukke, da det umiddelbart
er et håbløst forehavende at kaste offentlige midler ind i en bank, hvor prognosen
er SÅ ekstrem dårlig. På den anden side kan man så sige i dette
tilfælde, at det er nødvendigt at vurdere det astrologiske billede for de næste
måske 4 – 5 år, før det er muligt at komme med endelige anbefalinger,
der berører så mange mennesker. Men opløftende er det bestemt ikke at se på
denne analyse, når man påtænker, at der skal en næsten umenneskelig indsats
til, før det begynder at gå i den rigtige retning.
Endelig er det også vigtigt her at gentage, at når erhvervsastrologen opstiller og
tolker en prognose for en virksomhed, bliver den selvfølgelig fulgt op af samtaler, både
når den er udarbejdet samt løbende i årets løb, så der er mulighed
for at hjælpe virksomhedens beslutningstagere i de konkrete situationer, som de befinder
sig i året igennem.
Kortvarige aspekter
Vi skal naturligvis altid prøve at finde ressourcer i en virksomhed, især nu, når
det i skrivende stund er besluttet, at banken skal køre videre, da den har fået andel
i Bankpakke 2.
I denne analyse er der kun de kortvarige aspekter i horoskopet, der giver mulighed herfor, da
de store aspekter, som nævnt overfor alle er spændingsbetonede, og som sådan
indikerer problemer.
De kortvarige aspekter opererer typisk i analysen 2 – 3 måneder af gangen, og de kan
selvsagt, som ovennævnte indflydelser, være positive eller spændingsbetonede.
Da denne analyse af de kortvarige aspekter, kun er tænkt som en kort gennemgang af
bankens muligheder, har jeg udvalgt 3 perioder i årets løb, som jeg mener er vigtige,
da der her udløses markante, kortvarige aspekter.
Med hensyn til den tidsramme, som jeg opererer med, vil jeg lige gentage, at denne er afhængig
af, at etableringstidspunktet er præcist, hvilket vi ikke helt og holdent kan regne med.
Ultimo 2009 – 1. februar 2010
Denne periode er jo i store træk overstået, når denne analyse præsenteres
i medio januar 10. Grunden til, at jeg nævner den, er den, at aspekterne i horoskopet er
helt klassiske set i relation til de hændelser, der finder sted i banken på dette
tidspunkt.
Der operer 2 aspekter i analysen i disse måneder. Det ene er et stærkt positivt aspekt,
det andet er et stærkt spændigsbetonet aspekt. Så man må nok sige, billedet
er meget tvetydigt.
Da jeg så det positive aspekt, var jeg ikke i tvivl om, at Amagerbanken ville få del
i Bankpakke 2.
Aspektet beskæftiger sig med hele bankens eksistensgrundlag, samarbejde, partnerskab samt
virksomhedens domicil. Karsten Ree kom ind i billedet, og det lykkedes også banken at skaffe
resten af den nødvendige kapital for at komme i betragtning til den redningsplan, der naturligvis
var så ønskværdig på dette tidspunkt. Ganske enkelt for at banken kunne
overleve.
Så langt så godt! Vi har netop inden for de sidste dage fået kendskab til, hvorledes
spændingsaspektet har gjort sig gældende. JyllandsPosten kunne den 8. januar fortælle
sine læsere, at Amagerbanken var involveret i et lånecirkus, som eksperter tvivlede
på var lovligt.
Det spændingsaspekt, der er operativt i bankens horoskop frem til den 1. februar, og som
derfor skal manifestere sig inden da, knytter stærkt an til – populært udtrykt
– alt det, der ikke tåler at se dagens lys, som foregår i det skjulte, er fordækt
eller decideret ulovligt/kriminelt. Planeten refererer til økonomi, lånekapital og
jord og fast ejendom i bankens horoskop, så aspektet kunne næsten ikke være
mere præcist. Om bankens ansvarlige har begået ulovligheder, ved vi ikke endnu, men
vi ved i hvert fald, at den er i søgelyset, når det drejer sig om urent trav i forbindelse
med at finansiere sig med egne penge. Og noget skal ske indenfor dette område, når
aspektet optræder.
1.maj – medio juli
Som nævnt tidligere, vil jeg kun i denne årsprognose fremdrage de væsentligste
aspekter i årets løb. Der optræder naturligvis mange andre indflydelser, men
det vil komme for vidt at gå i detaljer med disse, som man ellers normalt vil gøre,
da denne artikel kun har til hensigt at belyse de mest markante påvirkninger. Yderligere
vil jeg endnu engang gøre læseren opmærksom på, at der kan forekomme
en mindre forskydning i perioderne, hvis etableringstidspunktet ikke er helt præcist.
Der er virkelig lagt op til turbulens i en del af sommerperioden. De planeter, der her aktivers
i spændingsaspekter, hører også til blandt de mere rabiate. De er ude i den
store verden er forbundet med de pludselige naturkatastrofer, jordskælv, revolutioner og
lignende, så der er ingen tvivl om, at jorden kommer til at ryste under banken, og måske
også slår revner i dens fundament.
Det er stort set alle felter i virksomhedens fundament, der nu skal står sin prøve.
Men skal jeg nævne nogle få, vil det være:
Bankens strategi bør ændres, eller alternativt tvinges man til at ændre den
for at bringe ro på markedet. Den interne kommunikation, medarbejdervilkår etc. er
også under pres, hvilket kan afstedkomme afskedigelser og indskrænkning i medarbejderstaben
samt i bankens domicil, hvilket vil sige færre afdelinger.
En helt ny kommunikationsstrategi vil så afgjort også være påkrævet.
Forhold der knytter an til vilkår i udlandet, samt eventuelle partnere i den forbindelse
kan også trænge til en renovation.
Myndighederne, den offentlige sektor er tillige inde i billedet, og disse kan stille med krav,
som yderligere forværrer bankens muligheder for at overleve.
Endelig er der, som noget af det sidste – men bestemt ikke det mindst væsentlige,
felter, der involverer lederstrategi og partnerskab. Aktionærforhold.
For blot at nævne nogle af de problemer, der her kommer væltende i en lind strøm.
Medio oktober – resten af året ud
Den sidste meget markante periode, som jeg her kort vil skitsere, er også særdeles
vanskelig for Amagerbanken og dens aktionærer, da der her er lagt op til, at bankens ansvarlige
træffer eller har truffet bunker af fejlagtige beslutninger, og nu er der en regning, der
skal betales. Beslutningerne, er baseret på et fejlskøn fra bankens side, eller
decideret dette, at banken ikke kan se skoven for bare træer. Indflydelserne minder meget
om dem, der gør sig gældende omkring årsskiftet 2009/10 og en måneds
tid inde i 2010, hvor der er tale om i bedste fald - et fejlskøn i forbindelse med udlånspolitikken,
hvor enten bankens beslutningstagere gennemfører økonomiske transaktioner, der betyder
en forringelse af bankens mulighed for at drive forretning, eller alternativt er det bankens ledelse
selv, der ikke er helt fin i kanten forretningsmæssigt. Især kan november måned
fremhæves som den mest belastede i denne periode.
De aspekter, der her gør sig gældende, er også helt klassiske, når vi
taler om skjulte fjender, eller når det er en virksomhed, der er inde i billedet, kan vi
kalde det unfair konkurrence. I dette tilfælde ikke mindst, når talen falder på
bankens engagementer i ejendomsmarkedet. Her kan der virkelig dukke nogle ting op, som banken
vil finde særdeles ubehagelige. Det pibler nærmest frem fra alle kroge.
Mange vil sikkert spørge sig selv, om Amagerbanken overlever 2010. Til det vil jeg sige,
at det ved jeg ikke. Men jeg vil til gengæld sige, at det kræver overmåde mange
økonomiske ressourcer Man kan aldrig se konkurs i et erhvervshoroskop, men man kan
så afgjort se krise, og det er en sådan, der præger billedet for 2010, når
vi taler om Amagerbanken.
Jeg fristes næsten til at slutte af med min første indskydelse, da jeg så horoskopet:
” Den bank ville jeg aldrig købe aktier i! ”
|