Et af de spørgsmål, jeg ofte bliver mødt med, når jeg holder foredrag for erhvervsfolk, er dette:
" Hvorfor skal vi anvende astrologisk virksomehedsrådgivning i stedet for eller sammen med vores almindelige rådgivere? "
Dette spørgsmål er meget enkelt at besvare for en erhvervsastrolog!
Traditionelle analyser udarbejdes på basis af historiske og nutidige erfaringer og undersøgelser og anvendes i planer, der prognosticeres ud fra de forventninger, virksomheden og dens branche har til fremtiden.
Der vil altid være knyttet betydelig usikkerhed til validiteten samt timingen af de strategiske beslutningers gennemførelse.
Astrologien kan i modsætning hertil fastlægge de fremtidige behov samt ikke mindst de optimale handlings-tidspunkter, idet horoskopet opstilles på basis af både nutid og fremtid. En astrologisk analyse vil således kunne klarlægge, hvornår specifikke handlinger eller aktiviteter mest optimalt igangsættes.
|