Kursusvirksomheden Chiron
Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler:
Modul 1: Strukturanalyse
Modul 2: Strategiplanlægning
Modul 3: Entrepreneurship
Modul 4: Leder – og medarbejderudvælgelse
Modul 5: Leder – og medarbejderudvikling/coaching
Modul 6: Teambuilding
Der vil være mulighed for, at der afholdes enkelte møder via web-konference indenfor de forskellige moduler, samt at du får rettet og besvaret dine opgaver via mails og/eller i en vis udstrækning telefonisk.
Forudsætninger
For at få det fulde udbytte af undervisningen, er det en forudsætning, at du har en astrologisk uddannelse, eller besidder tilsvarende viden erhvervet på anden vis.
Yderligere er det hensigtsmæssigt, at du har en teoretisk uddannelse, der er rettet mod erhvervslivet, samt gerne nogle års praktisk erfaring herfra.
Enkelte moduler eller et samlet forløb
Kurset er som sagt tilrettelagt som moduler, der kan tages enkeltvis, eller hvis du ønsker dette, kan gennemføres som et helt forløb, der også giver mulighed for en prisreduktion mod betaling af kursets fulde beløb ved uddannelsens start.
Afsluttende udtalelse
Ved undervisningens afslutning kan du få en udtalelse, der bekræfter, at du har deltaget i modulet/modulerne og har gennemført forløbet på tilfredsstillende vis.
Prisreduktion ved køb af hele forløbet
Prisen for hele kurset (6 moduler) andrager kr. 39.800 ex. moms.
Mod forudbetaling af hele kurset inden dets påbegyndelse, foretages der en prisreduktion,
hvilket betyder, at du kan erhverve samtlige 6 moduler til en pris af kr. 35.000 ex. moms.
Klik her for pdf med uddybende omtale af alle moduler
|